Vi har fået en slags daily routine, for lige på hjørnet mellem 5th Ave og 28th Street (hvor vi stort set bor), ligger Café 28 - som slet ikke er en café, som det forstås i Danmark. Det er et stort sted, der har åbent 24/7, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Her har vi spist morgenmad de sidste mange dage, dels fordi det er hurtigt og tæt på, og dels fordi det er ret godt. Den første dag vi gjorde det, så jeg et velkendt "ansigt", fra sidst jeg var i New York: Appel Jacks! I en lille smart portions-størrelse, lige til at fylde mælk på! Mmmm...
Jeg er blevet lidt afhængig, men de smager altså også bare sååå godt! Det er virkelig en skam, vi ikke har disse i Danmark! Så ville jeg nok ikke spise andet. Og faktisk har jeg fundet en mælk herovre, som er til at drikke - whole milk. Det er vist en slags sødmælk, er jeg bange for, for alt at dømme efter smagen, så er der meget fedt i! Men hvad, det er ikke hver dag, man er på ferie. Jeg må hoppe på en diet, når jeg kommer hjem!
I dag var vi på the American Museum of Narural History, og der brugte vi faktisk ret lang tid. Det er et helt fantastisk museum, men en masse forskellige ting: Dinosaurus-skeletter og andre skeletter fra forhistoriske dyr, et planetarium med en masse info om planeter og universets opbygning, skeletter og fortællinger om menneskets udvikling fra aber til mennesker, og, og, og ... !
Oh, my God, I sound sooo nerdy right now...
Men! Man kan jo ikke prøve at være noget andet, end man er. Det er et super stort museum, og der er bare SÅ meget at se og læse, og selvom vi egentlig sprang rimeligt let hen over de fleste ting, så var vi der stadig i lang tid. Det bedste var nok det med planeterne og dinosaur'ne (øh, hvordan bøjer man lige "dinosaur"!?), jeg fik i hvert fald taget ret mange billeder. Da vi gik ind og skulle købe vores billetter, stod der, at vi (som "students") skulle betale 12 $ hver for indgangen, men i parantes stod der "suggested". Det betyder, at man altså kan betale det, man vil, men at de foreslår, man betaler 12 $! Haha, en far foran os i køen forklarede sin datter, at de ikke må forlange en pris for at komme ind at se det, fordi det ligger på amerikansk jord og er hver amerikaners ejendom - What!? Jeg valgte at være nærrig og betalte 20 $ i det hele. Uff, I still feel bad...
But talking about museums...
På vores museums-crawl besøgte vi Whitney Museum of Art. Og jaja, jeg ved godt, at jeg ikke er den store kunst-lover, men det museum sucked - big time! Der var super meget video-"kunst" - dvs. folk der enten skaber sig eller er super underlige på film! En af filmene var en mand, der i 99 min. sad i en lænestol og røg cigar... i 99 min.! Kom nu videre... En anden video var af en mand, der i 5 min. og 19 sekunder sparkede en blikspand gennem New Yorks gader. Det værste ved den var, at der var lyd på, så man kunne høre den der irriterende lyd af spanden, der blev sparket hen af asfalten.
Men midt i dette helvede af skør og komplet ligegyldig såkaldt kunst, var der, på 3. etage, endelig noget, der vakte opsyn. Billeder af kunstneren Charles Burfield. Ved første øjekast var det ikke noget særligt. Som gode kunstinteresserede, gik vi tæt på billederne og kiggede. Og billederne så egentlig lidt banale ud. Mange farver, men motiverne er "groft" tegnet, med hvad der synes at være lidt for tykke penselsstrøg. Men da vi pludselig gik inde midt i rummet og kom til at kigge på billederne, var de utroligt smukke. Man skulle altså lidt væk for at fange stemningen og rigtigt se billederne. Det var en ret fantatisk oplevelse, og deres samling af Charles Burfields billeder var ret stor, så der var endelig noget, der var værd at se på. Senere faldt jeg ned ad trappen på museet og slog mit knæ. Og det gør stadig ondt! Dumme museum...
Vi var også på Metropolitan Museum of Art. Det var ... STORT! Og lidt rodet, men det gjorde ikke så meget, for de havde faktisk rigtig mange spændende ting. I underetagen har de en masse romerske statuer og KRUKKER i stor stil. Okay, indrømmet, vi stormede lidt forbi de der skide krukker, men helt ærligt! ALLE museer har dem jo - og mange af dem! Been there, seen that... Der var også noget aferikansk kunst, men det gad Jonas ikke rigtigt at se, han påstod, han havde set meget af den slags, mens han boede i Afrika - fair enough, det var heller ikke så smukt eller fascinerende som den romerske kunst!
På de øvrige etager var der en masse malerier fra 18-tallet. Se, dét kalder jeg kunst! Man kan faktisk se, hvad billederne forestiller, farverne og skyggerne og størrelsesforholdene er helt perfekte. Sådanne udtryk for perfektion er noget, jeg kan lide! Ikke alt det der skøre, moderne pjat - føj! Her så vi blandt andet dette maleri, af Johan Christian Dahl! Juhuu, motivet er Københavns Havn - sådan. Endelig noget velkendt! De andre malerier var meget i samme stil, og vi har sikkert ikke set halvdelen af dem, for det var super svært at finde rundt derinde! Det var faktisk på Metropolitan, jeg for første gang bare sagde "two students, please", da jeg skulle bestille billetter. Indtil da havde Jonas kun fået studierabat, fordi han jo har et studiekort! Det har jeg ikke, for det er ikke kommet fra KU endnu, og mit gamle fra Zahles er udløbet - typisk! Meeen, som jeg havde regnet med, spurgte de slet ikke efter ID - det gider man jo nok ikke, når man sidder der heeele dagen! Det trick brugte jeg igen i dag på Museum of Natural History - and it worked! hihi. Men jeg har ikke dårlig samvittighed! Jeg er jo ligeså meget studerende som alle andre, der har sommerferie!
Nu er jeg færdig med min nr. jeg-ved-ikke-hvor-mange Caramel Macchiato fra Starbucks, og jeg tror, vi vil fortsætte til sidste stop på vores daily routine - at spise sushi til aftensmad på Café 28! Mmm, det har vi gjort et par dage i træk nu, for vi er sjældent ret sultene her til aften. Vi spiser gerne et stort måltid ved 16-17 tiden, og med de desserter og generelt bare portions-størrelserne her i USA, så er vi sjældent sultne om aftenen, og så er et par sushi rolls bare sagen!
Talk to you later.
No comments:
Post a Comment