Det kunne være sweet, hvis der ikke var så mange andre turister... :( Men det er der nok desværre ikke noget at gøre ved. Vi har fundet et stort center, der handler mærkevarer til discount priser. Det ligger lige ved Ground Zero, og hedder 21 Century. Det er meget fedt, men der er virkelig også mange mennesker, og tøjet står bare helt i kaos, så det er virkelig svært at finde tålmodigheden til at kigge ordentligt. Vi har ikke fundet så meget derinde udover parfume og makeup, men det er også fint nok! Jeg tror, at det er et godt sted for tålmodige mennesker, men den kategori går jeg ikke helt ind under... Det kan min mor vist godt skrive under på!
Jeg fik stjålet min morgenkaffe i morges! Ubehagelig oplevelse... Vi sad i en lidt underlig slags kiosk, der dog var kæmpe stor! Man kunne købe alt derinde, og så stod der nogle borde og stole ovre i hjørnet. Jeg havde købt en kold Starbucks kaffe, som man kan købe på flaske og en yoghurt. Jeg kunne ikke lide min yoghurt, så den fik Jonas, og da jeg så ville købe noget andet i stedet for den der yoghurt forlod jeg bordet i et halvt minut. Og så valgte deres cleaning guy at fjerne vores ting og smide alt ud. Han tog også nogle af Jonas' penge. Meget effektiv rengøring, men ikke så smart! Det kostede dem en ny kaffe til mig, fordi jeg slet ikke havde nået at drikke noget af den.
I aftes tog vi til Little Italy for at finde et godt sted at spise. Men da vi kom op af subwayen regnede det sygt meget. Jeg gik ind og købte en parably i butikskæden Duane Reade. Den måtte jeg lægge 13$ for, og da vi så kom ud, stod der en kineser og solgte paraplyer til 3$ - DOH! Men pga. vejret gad vi ikke gå rundt og lede efter en god restaurant, så i stedet valgte vi at gå ned til Katz Delicatessen, som er det sted, hvor "Harry met Sally". Vi havde egentlig ret høje forventninger til stedet, fordi det skulle være rigtig godt. Men jeg var virkelig ikke imponeret! Jonas fik en af deres berygtede sandwiches, som indeed var fyldt med kød...
Men selve konceptet var forvirrende! Ved indgangen får man udleveret en lille lyserød "billet", som man ikke får at vide, hvad man skal med. Og så er der ellers en laaaang counter, som man så skal bestille ved, men man ved ikke rigtigt, hvilken vej "køen" går, og hvor man skal bestille hvad. Menukortet er også godt gemt. Jeg fandt til sidst et bag ved en toaster. Jonas fik bestilt den der kødsandwich, men jeg ville bare have en cheeseburger. Fint nok. Jonas fik sin sandwich kun med kød og brød, ingen salat, tomater eller noget. Dem skal man bestille ved siden af (apparently!), og det står til sidst på menukortet. Det underlige er bare, at de ikke prøver at sælge op på det! Det samme skete ved min cheeseburger. Jeg fik også kun kød, ost og bolle. Fik brokket mig til nogle tomater, men det var så også det. Underligt sted! Den lyserøde billet blev brugt til at skrive på, hvad man havde købt og prisen, og så betalte man den skrevne pris, når man gik ud. SKØRT STED! Det kan jeg altså ikke anbefale. Det var for underligt og irriterende.
Vi var også på verdens fineste McDonald's i dag! Den var virkelig genial. Ovenover døren, hvor man kommer ind, er der en lille "balkon" hvor der sidder en pianist ved et flygel. Han sidder og spiller live, og det giver virkelig en god stemning!
Der var også blomster på bordene og det hele, og bordene og alting var meget pænere end på en almindelig McDonald's. Maden var naturligvis den samme, men det var rigtig sjovt at prøve at opleve noget anderledes! Jeg synes helt sikkert, vi skal indføre pianist på McDonald's Valby! God stil!
Dagens højdepunkt var dog, da vi besøgte Empire State Building her til aften. Jeg havde forberedt Jonas på, at vi nok skulle stå i kø i et par timer, da jeg stod i kø i ca. 2½ timer sidst jeg var deroppe. Så vi havde på en måde lidt udskudt det, da vi troede, at det ville tage latterligt lang tid. Vi blev dog overraskede: der var INGEN mennesker, og vi røg lige igennem. Det har måske noget at gøre med, at det var ret sent, ca. ved 22-tiden, men det var skønt, at vi ikke skulle stå i kø!
Det var utroligt smukt at se byen deroppe fra om aftenen, for alt byens lys så bare sååå pænt ud deroppe fra! Da vi kom derop efter at have kørt i en elevator, der gav propper i ørene (!!!) helt op til 86. etage, blev vi lidt overvældede. Det ser alt for sindsygt ud at stå deroppe og kigge ned, og vi blev begge ramt af en form for højdeskræk. Vores ben rystede, men jeg var dog den første til at gå hen til kanten og kigge ud. Jeg prøvede at lokke Jonas derhen, men han var lidt tilbageholdende. "Okay, jeg gør det nu." sagde han, og så kom han hen. Da vi havde været der lidt, var vi ikke så bange mere, men det er stadig en lidt for vild følelse. Jeg synes, jeg har en sød kæreste, der er lidt bange for højder! :D udsigten var fantastisk.
Nu er jeg ved at blive skør af, at Starbucks spiller jazz, U2 og Bob Dylan hele tiden, jeg må hellere vende næsen hjem mod hotellet. Talk to you soon.
No comments:
Post a Comment