Law School and Starbucks - the perfect combination!

På vej hjem fra Fyn i dag, gjorde vi lige stop i 7-Eleven ved Valby station - og så fandt jeg denne fantastiske skabning - en Starbucks Latte til kun 15 kr.! BONUS! Kunne huske, min kære veninde Anne havde fortalt mig, at hun var blevet afhængig af disse små treats, så jeg måtte bare prøve en. Må sige, at jeg bestemt ikke blev skuffet! Kunne godt bruge et par stykker mere...

Mens jeg sad og nød denne lille latte, åbnede jeg det længe ventede brev fra KU. Selvom jeg godt vidste, at jeg havde det krævede snit og alt det der, var det stadig en super nervepirrende følelse at åbne det! Men blev så super glad, da jeg læste de første ord:

Du tilbydes hermed en studieplads på Københavns Universitet på 10410 Jura

Wuhuu! Happiness helt ind i hjertet! Da jeg havde læst dette, gemte der sig endnu et par siders velkomstbrev fra Det Juridiske Fakultet, der startede med ordene:

Kære nye jurastuderende

Velkommen til jurastudiet og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet!

Her er de gyldne sider, som lige har forudbestemt de næste 5 år af mit liv. But I love it!

So it's official... Nu vil jeg takke ja tak til min studieplads på KU, det skal man jo gøre elektronisk. Super smart. Så det vil jeg gøre nu. Et stort øjeblik...

University!

ENDELIG blev det den 30. juli - dvs. dagen, hvor man får svar på, om man er kommet ind på sin videregående uddannelse. Jeg søgte ind på jura på Københavns Universitet, så jeg var spændt på, om jeg var kommet ind! Jeg blev nemlig lidt sløv til sidst på gymnasiet og fik ikke de karakterer, jeg kunne have fået, så endte med et snit på 8,7 efter at have ganget med 1,08 (en bonus, man får, hvis man søger ind på en videregående uddannelse inden for 2 år efter, man er blevet student.)! Så det var jo ikke det bedste snit i verden...

Snittet for jura på KU var sidste år på 8,0, så selvfølgelig regnede jeg med at komme ind. Snittet i år steg dog til 8,3, men heldigvis ændrer det ikke på, at jeg er kommet ind! I morgen skulle jeg meget gerne få et brev fra KU, og så skal jeg bare takke ja tak til min plads, og så er jeg jurastuderende på KU!!!

Watch out, University of Copenhagen, I'm gonna be around for the next 5 years!

Dots and flowers

Lige en lille kort her til aften... Var til fødselsdag i dag, og har af en eller anden årsag forelsket mig helt vildt i prikker! Så jeg har købt en prikket kjole og en prikket blomst til håret, hvilket jeg havde på til fødselsdagen. Lovin' it.





Kjolen er en lovely lille sag fra H&M med et skønt fald i flere lag. Har kombineret den med mit yndlings taljebælte med sorte palietter fra Glitter og en sort cardigan fra Saint Tropez. Blomsten til håret er ligeledes fra H&M, og jeg synes, den går rigtig fint sammen med kjolen som en lidt sjov accessory.

DRAMA on a Tuesday night...

Bedst som jeg endelig var kommet op på cyklen efter ca. 8 timers arbejde, fandt jeg en mand liggende på cykelstien. Jeg stivnede på cyklen, parkerede den og gik langsomt hen for at undersøge ham: han lå som om, han bare var faldet i søvn, mens han havde cyklet, så cyklen lå sådan mellem hans ben, og ellers fyldte han bare resten af cykelstien. Han lignede en fra Indien. Jeg råbte flere gange "er du okay?" men fik intet svar. Han trak dog vejret, så jeg slap for mund-til-mund og hjertemassage - thank God!
Jeg overvejede et kort øjeblik at cykle hjemad og overlade "lorten" til den næste, der kom cyklende. Men eftersom klokken var 01:30 en tirsdag nat, og vejen lå mere eller mindre øde, kunne jeg ikke lige være mig selv bekendt, hvis jeg bare var skredet. Så jeg holdt lidt afstand fra ham, og foretog mig mit livs første opkald til 112, hvor jeg fik fat på en noget kedelig (og jysk!) alarm-mand. Han lød ikke spor interesseret i det, jeg havde at fortælle, og stillede mig alle mulige mærkelige spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på, som: "er han beruset?" og "har han ondt nogle steder?" efter jeg havde fortalt ham, at jeg ikke kunne komme i kontakt med ham, at jeg bare havde fundet ham ligge og at han trak vejret. Well, alarmcentralen kunne ikke lige arbejde videre med det, så jeg blev stillet om til politiet, efter spørgsmålet: "Er det i Københavns kommune?" Well, yeah?! (Jeg troede, de havde sådan en tracker på telefonopkald, så de kan se, hvor man ringer fra!?)
Well, efter at have snakket med politiet, der ville sende en vogn med det samme, blev jeg bedt om at vente på stedet, indtil de dukkede op. Mens jeg stod og ventede, forsøgte manden så at komme op at sidde, og igen gik jeg hen for at spørge, om han var okay. Det viste sig, han ikke forstod et ord dansk, og kun snakkede et gebrokkent engelsk. Jeg spurgte ham, om han havde ondt nogle steder, hvortil han svarede: "I hurt in my heart." Jeg tænkte, han måske havde noget med hjertet og gav ham en hånd, så han kunne komme op at sidde. Men da han endelig kom op, begyndte han at kysse min hånd igen og igen, mens han sagde:

You're my darling angel

Det kunne jeg ikke lige med, så jeg trak min hånd til mig og sagde:

Don't do that!

Og så gik jeg et stykke væk for at vente på politiet. Jeg kunne høre ham i baggrunden, hvor han hele tiden sagde:

Come back to me, Angel, you're my darling angel...

Well, great! Da politiet endelig kom og fik mit navn og person-nr. til deres dagsrapport, kunne jeg endelig cykle hjem. What a night!

I'm in a New York state of mind...

I know what I'm needing
And I don't want to waste more time
I'm in a New York state of mind...

Sådan synger Billy Joel i sin hyldestsang til New York. Om lidt under to uger skal jeg tilbage, endelig tilbage, til fabulous New York City. Nærmere betegnet Manhattan. Manhattan med sin altoverskyggende arkitektur, de fantastiske skyskrabere i massevis, hvor The Yellow Cabs smyger sig gennem den øvrige trafik, samler op, sætter af igen og igen. Hvor glamourøse New York Gals kommer gående med poser fulde af dagens mode-indkøb, hvor business-folk hastigt stryger forbi med en Starbucks kop i hånden, og hvor turister med deres kameraer forsøger at fange denne pulserende by på film.
Byen, hvor det ikke er ualmindeligt at en limousine holder lige ved siden af en sovende hjemløs. Hvor den summende lyd af helikoptere ikke er en seværdighed, og hvor du altid kan høre en sirene fra en ambulance i nærheden. Byen, der samler alle og alligevel splitter op, for her findes alle former for folk, og subkulturerne lever i bedste velgående.

Dette bliver mit andet møde med New York, men jeg kan allerede afsløre, at det ikke bliver det sidste. Jeg har brugt min dag på at læse i min New York City Guide, som jeg fik fingrene i i går. Og her til aften har jeg set en masse Sex and The City afsnit, og det har virkelig fået mig i et New York state of mind...

Jeg kan ikke vente til at introducere min kæreste til New York. Og selvom jeg ved, han vil forelske sig med det samme, er jeg ikke det mindste jaloux. Jeg glæder mig for crazy til at skulle nyde The Big Apple med ham i 14 dage. Vi har fundet et lille hotel nær Broadway, 5th Ave og Empire State Building. Det bliver ikke den vilde luksus, men altså, Location is everyting, right?

Jeg er dog også ved at DØ over min urge to shop, for tiden. Jeg kigger på alle mulige forskellige mode-sider konstant, jeg har virkelig brug for at shoppe - NU. Men jeg gemmer mine penge til New York, og så skal den virkelig have hele armen. Jeg er fast besluttet på, at jeg skal finde en helt fantastisk taske i New York, som skal følge mig i mine 5 år på jura-studiet, som jeg starter på her sidst i august, that is, hvis jeg kommer ind. Krydser fingre.

God nat til alle de andre natteravne out there, denne her vil dog snart finde sin seng, eftersom i morgen er endnu en work-day.

Christina Aguilera - You Lost Me (Radio Mix)