New York City has been crying all day...

I dag har været vores allersidste dag i New York, og byen har grædt hele dagen - det har altså med andre ord tisset ned hele dagen! Og jeg snakker ikke om let regn, næh, det har virkelig styrtet ned i dag, gaderne har været dækket af et par millimeters regn, der har flydt hastigt mod den nærmeste kloak. Det gode ved vejret var, at taxaerne kørte en del langsommere, end de plejer, så vi har kunnet nå at gå over vejen uden at være ved at blive kørt ned!



Det er lidt vemodigt at skulle sige farvel til New York. Nu har vi været her i 14 dage, og det har virkelig været de skønneste dage, så vi vil virkelig savne det! Men én ting er sikkert: We'll be back!

Men hvilken bedre måde er der at drunke sine sorger over at skulle forlade et dejligt sted end SHOPPING! Jeg har fået trøste-shoppet lidt i dag, og det hjalp lidt på det triste humør. Vores første stop var H&M, for jeg havde fået købt nogle sko, som jeg ikke kunne passe (de amerikanske skostørrelser forvirrede mig!), så dem ville jeg have pengene tilbage for, fordi jeg i mellem tiden havde købt disse fine sko i LOFT:



I H&M fandt jeg en trøje og nogle højhælede sko, som jeg i stedet gerne ville have. Efter at have stået i en ret langsomtbevægende kø, blev det endelig min tur. Ekspedienten startede med at slå de ting ind, som jeg skulle have, og da jeg så nævnte, jeg også skulle have pengene tilbage for de der sko, bad hun mig vente, mens hun tog de andre i køen. Hun havde åbenbart tilkaldt en, der kunne give mig pengene tilbage.
Efter noget tid kom hende, der skulle give mig pengene tilbage for skoene, og pga. deres høje musik, kunne hun ikke høre, at jeg sagde, jeg ikke ville have pengene tilbage kontant, men bare ville have dem trukket fra det beløb, jeg skulle betale for det nye, jeg skulle have.
Så jeg fik pengene i hånden, og gav dem så til den første ekspedient, så hun kunne trække dem fra det andet beløb. Men det forstod hun åbenbart ikke, for hun stod med pengene i hånden og forlangte det beløb, som de nye sko og trøjen kostede - uden at have trukket prisen for de refunderede sko fra. Så sagde jeg, at jeg jo også skulle have pengene fra de gamle sko trukket fra.

"No no, we have already returned the shoes."

Ja, men du står for helvede med pengene fra de returnerede sko! Dvs. hun havde de penge, jeg skulle have tilbage, og forlangte stadigvæk fuld pris for de nye ting, jeg skulle have? For pokker da. Så måtte jeg jo bede hende om at give mig de penge, hun stod med i hånden, tilbage for at give hende dem igen og sige:

"I'll pay this in cash, and the rest on my credit card, okay?

"Yes, that's okay!"

Okay, hvor blank har man lov til at være!? Det værste var, at de faktisk var to, der prøvede at forstå, hvad jeg ville. Men altså, er det så svært at forstå, at når man skal have byttet noget, man HAR købt, og gerne vil købe noget andet, at så skal man bare betale for det nye minus det gamle?! Jeg bliver virkelig altid bare irriteret, når jeg er i H&M, de forstår jo ikke noget!? :S

Anyway, vi var også på udkig efter nogle smågaver til nogle derhjemme, så vi var i en del souvenir-shops i dag også. Pludselig ville Jonas ind i en butik, som han troede, var endnu en souvenir-shop - det viste sig så at være en makeup- og hårbutik! Hurra! Min kæreste er dygtig, at han ville derind. ;) Her fandt jeg noget, som jeg har ledt efter i utrolig lang tid, en palette med en masse forskellige farver øjenskygge! I denne var der 88 forskellige. Den er lille og praktisk, og jeg måtte bare eje den! Den kostede 40$, hvilket var helt vildt for så mange farver. Jeg har prøvet nogle af farverne, og de virker faktisk til at være i fin kvalitet i forhold til prisen! Jeg regner med at eksperimentere lidt med dem, når vi kommer hjem til DK igen, og så vil jeg nok poste nogle billeder osv. I'm so excited!



Herefter var vi et smut i Burberry butikken! Jeg havde forelsket mig i en lille pung, som jeg så på nettet, men jeg ville ikke lige købe den, før jeg havde set den i virkeligheden. For to dage siden prøvede vi at finde den for første gang. Jeg havde slået adressen op på nettet og havde ikke skrevet den ned (flot!), så vi gik og ledte på Lexington Avenue, men kunne ikke finde den. I går slog jeg dens adresse op igen, og det viste sig så, at den i stedet lå på Madison Avenue! Flot. Så i går tog vi derop igen, men der var den lukket! ååårh. Men! Tredje gang er lykkens gang, og i dag fandt vi den igen og den var åben! Great! Så jeg fik set pungen og måtte bare købe den!



Den er ikke en rigtig pung, for der er ikke lommer til kreditkort og eller rum til mønter eller noget. Det er egentlig bare en slags makeup-pung, hvor man kan havde alt muligt: penge, kort, mobil, makeup osv. Super praktisk! Jeg glæder mig allerede til at bruge den! :D Den ser superfræk ud i min Prada taske! ;)

Her til aften spiste vi på en restaurant, der hedder IchiUmi. Det er en sushi restaurant, hvor man kan spise så meget man vil, for ca. 30 $. Det er et virkelig lækkert sted, og vi var her i starten af vores ferie, og det var virkelig lækkert. Nu er jeg bare helt proppet, fordi vi spiste rigtig meget sushi! Starbucks lukker om 10 min., og så skal vi hjem og pakke, så vi er klar til at tage mod Danmark i morgen. Vi bliver hentet kl. 12.30 på hotellet og bliver kørt ud til lufthavnen - det er en lækker lille service, vores hotel har (for a modest fee, of course!).

Jeg glæder mig til at se jer allesammen hjemme i Danmark igen snart!

"Just my usual Appel Jacks, please."

Vi har fået en slags daily routine, for lige på hjørnet mellem 5th Ave og 28th Street (hvor vi stort set bor), ligger Café 28 - som slet ikke er en café, som det forstås i Danmark. Det er et stort sted, der har åbent 24/7, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Her har vi spist morgenmad de sidste mange dage, dels fordi det er hurtigt og tæt på, og dels fordi det er ret godt. Den første dag vi gjorde det, så jeg et velkendt "ansigt", fra sidst jeg var i New York: Appel Jacks! I en lille smart portions-størrelse, lige til at fylde mælk på! Mmmm...

Jeg er blevet lidt afhængig, men de smager altså også bare sååå godt! Det er virkelig en skam, vi ikke har disse i Danmark! Så ville jeg nok ikke spise andet. Og faktisk har jeg fundet en mælk herovre, som er til at drikke - whole milk. Det er vist en slags sødmælk, er jeg bange for, for alt at dømme efter smagen, så er der meget fedt i! Men hvad, det er ikke hver dag, man er på ferie. Jeg må hoppe på en diet, når jeg kommer hjem!

I dag var vi på the American Museum of Narural History, og der brugte vi faktisk ret lang tid. Det er et helt fantastisk museum, men en masse forskellige ting: Dinosaurus-skeletter og andre skeletter fra forhistoriske dyr, et planetarium med en masse info om planeter og universets opbygning, skeletter og fortællinger om menneskets udvikling fra aber til mennesker, og, og, og ... !

Oh, my God, I sound sooo nerdy right now...

Men! Man kan jo ikke prøve at være noget andet, end man er. Det er et super stort museum, og der er bare SÅ meget at se og læse, og selvom vi egentlig sprang rimeligt let hen over de fleste ting, så var vi der stadig i lang tid. Det bedste var nok det med planeterne og dinosaur'ne (øh, hvordan bøjer man lige "dinosaur"!?), jeg fik i hvert fald taget ret mange billeder.

Da vi gik ind og skulle købe vores billetter, stod der, at vi (som "students") skulle betale 12 $ hver for indgangen, men i parantes stod der "suggested". Det betyder, at man altså kan betale det, man vil, men at de foreslår, man betaler 12 $! Haha, en far foran os i køen forklarede sin datter, at de ikke må forlange en pris for at komme ind at se det, fordi det ligger på amerikansk jord og er hver amerikaners ejendom - What!? Jeg valgte at være nærrig og betalte 20 $ i det hele. Uff, I still feel bad...

But talking about museums...

På vores museums-crawl besøgte vi Whitney Museum of Art. Og jaja, jeg ved godt, at jeg ikke er den store kunst-lover, men det museum sucked - big time! Der var super meget video-"kunst" - dvs. folk der enten skaber sig eller er super underlige på film! En af filmene var en mand, der i 99 min. sad i en lænestol og røg cigar... i 99 min.! Kom nu videre... En anden video var af en mand, der i 5 min. og 19 sekunder sparkede en blikspand gennem New Yorks gader. Det værste ved den var, at der var lyd på, så man kunne høre den der irriterende lyd af spanden, der blev sparket hen af asfalten.

Men midt i dette helvede af skør og komplet ligegyldig såkaldt kunst, var der, på 3. etage, endelig noget, der vakte opsyn. Billeder af kunstneren Charles Burfield. Ved første øjekast var det ikke noget særligt. Som gode kunstinteresserede, gik vi tæt på billederne og kiggede. Og billederne så egentlig lidt banale ud. Mange farver, men motiverne er "groft" tegnet, med hvad der synes at være lidt for tykke penselsstrøg. Men da vi pludselig gik inde midt i rummet og kom til at kigge på billederne, var de utroligt smukke. Man skulle altså lidt væk for at fange stemningen og rigtigt se billederne. Det var en ret fantatisk oplevelse, og deres samling af Charles Burfields billeder var ret stor, så der var endelig noget, der var værd at se på.

Senere faldt jeg ned ad trappen på museet og slog mit knæ. Og det gør stadig ondt! Dumme museum...

Vi var også på Metropolitan Museum of Art. Det var ... STORT! Og lidt rodet, men det gjorde ikke så meget, for de havde faktisk rigtig mange spændende ting. I underetagen har de en masse romerske statuer og KRUKKER i stor stil. Okay, indrømmet, vi stormede lidt forbi de der skide krukker, men helt ærligt! ALLE museer har dem jo - og mange af dem! Been there, seen that... Der var også noget aferikansk kunst, men det gad Jonas ikke rigtigt at se, han påstod, han havde set meget af den slags, mens han boede i Afrika - fair enough, det var heller ikke så smukt eller fascinerende som den romerske kunst!

På de øvrige etager var der en masse malerier fra 18-tallet. Se, dét kalder jeg kunst! Man kan faktisk se, hvad billederne forestiller, farverne og skyggerne og størrelsesforholdene er helt perfekte. Sådanne udtryk for perfektion er noget, jeg kan lide! Ikke alt det der skøre, moderne pjat - føj! Her så vi blandt andet dette maleri, af Johan Christian Dahl! Juhuu, motivet er Københavns Havn - sådan. Endelig noget velkendt! De andre malerier var meget i samme stil, og vi har sikkert ikke set halvdelen af dem, for det var super svært at finde rundt derinde!

Det var faktisk på Metropolitan, jeg for første gang bare sagde "two students, please", da jeg skulle bestille billetter. Indtil da havde Jonas kun fået studierabat, fordi han jo har et studiekort! Det har jeg ikke, for det er ikke kommet fra KU endnu, og mit gamle fra Zahles er udløbet - typisk! Meeen, som jeg havde regnet med, spurgte de slet ikke efter ID - det gider man jo nok ikke, når man sidder der heeele dagen! Det trick brugte jeg igen i dag på Museum of Natural History - and it worked! hihi. Men jeg har ikke dårlig samvittighed! Jeg er jo ligeså meget studerende som alle andre, der har sommerferie!

Nu er jeg færdig med min nr. jeg-ved-ikke-hvor-mange Caramel Macchiato fra Starbucks, og jeg tror, vi vil fortsætte til sidste stop på vores daily routine - at spise sushi til aftensmad på Café 28! Mmm, det har vi gjort et par dage i træk nu, for vi er sjældent ret sultene her til aften. Vi spiser gerne et stort måltid ved 16-17 tiden, og med de desserter og generelt bare portions-størrelserne her i USA, så er vi sjældent sultne om aftenen, og så er et par sushi rolls bare sagen!

Talk to you later.

Well, hello there President Reagan!

I går besluttede Jonas sig for også at købe en Nook. Så vi gik igen ind i Barnes & Noble for at købe en til ham. Hende, vi købte den af, var en typisk amerikaner, der selvfølgelig også prøvede at sælge en til mig. Men jeg måtte jo skuffe hende med, at jeg allerede havde en i forvejen, hvortil hun udbrød:

Oh, my God! Then you're a Nook-couple! Ihh, I'm sooo excited!!!

Det kunne vi jo kun grine af, for det lød utroligt sjovt! Hun var virkelig flink.


Jonas er også blevet rigtig glad for sin Nook. Jeg har downloadet The Count of Monte Cristo til den (og ja, det var lovlig download, fordi den er så ooold!), og den er faktisk meget godt! Dog super lang. 1014 sider! Og 1 side på Nook svarer til ca. 2½ skærmbilleder, så det kan godt gå hen og tage mig lidt tid at læse den.

I mandags tog vi Uptown for at se museer (pluralis af "museum" (jeg HAR slået det op), men det ser godt nok skørt ud på skrift...), for der ligger de alle sammen: The Museum of Natural History, Guggenheim, Whitney Museum of Art og The Metropolitan Museum of art. Meeen, de holdt selvfølgelig ALLE sammen lukket om mandagen! Og eftersom vi gik rundt til det hele, tog det hele dagen at finde ud af, at de var lukket. Så vi måtte gå hjem uden at opleve noget den dag...

I dag havde vi dog planlagt at stå tidligt op og se de ovenstående museer, og havde sat vores vækkeur til kl. 8. Meeen, vi sov lidt for længe, faktisk helt til 13.45. Well, når man nu alligevel skal sove for længe, så kan man ligeså godt gøre det ordentligt!

Vi tog i stedet på Madame Tussaud's Wax Museum i stedet! Vi havde fået en VIP ticket med 5$ Discount af vores favorit portier på hotellet, Sean, og han påstod, at det var suuuper fedt! Så jeg havde egentlig lidt glædet mig, men jeg blev godt nok skuffet, da vi endelig nåede frem. Mest fordi, jeg egentlig ikke kendte så super mange af dem, der var udstillede, og fordi der var sygt mange mennesker, der skulle have billeder af dem selv med ALLE de der skide voksfigurer. Mig og mange mennesker, tsk... Jeg endte hurtigt med at blive lidt irriteret!

Men så mens jeg stod og brokkede mig over, at de havde Fidel Castro, den kommunist, fik jeg øje på et kendt ansigt! President Reagan! Juhuu! Det var fedt at møde ham. ;) Jeg tog et billede med ham, men min ledning til mit kamera er blevet STJÅLET (måske er den bare væk i min rodede kuffert), så det må vente!
Jeg var dog lidt skuffet over, at de ikke havde Christina Aguilera, jeg havde sådan glædet mig til at tage et billede med min kæmpeidol. Skod! Jeg googlede museet, da vi kom hjem, og der står, de har Leonardo DiCaprio! HVOR!? Ham så jeg ikke! Ham ville jeg også godt have haft et billede med, den hottie!

Jeg var generelt lidt skuffet over Madame Tussaud's, men sådan er det vel, når man ikke følger med i Hollywood-sladder. I morgen tager vi nok vores museums-crawl uptown, hvis vi kan komme op! :D

Have fun!

If you fall, I'll catch you...

Det er efterhånden gået op for mig, at jeg egentlig ikke bryder mig om, at der er SÅ mange mennesker overalt hele tiden. Dont get me wrong, det er super fedt at være i NYC, hvor der hele tiden er gang i den, og hvor der altid er noget at lave, men de andre turister er ved at gå mig ret meget på nerverne. Eksempel: når man kommer gående på en totalt proppet vej, hvor alle går i samme tempo, og man ikke kan overhale dem foran, fordi der simpelthen ikke er plads, så vælger personerne foran en pludselig at stoppe op, fordi de lige skal se, hvor de nu skal hen. Wtf!? Så gå dog ind til siden! Dog er det sweet at tale et sprog, som ingen andre forstår, for så kan man bande af dem.

Det kunne være sweet, hvis der ikke var så mange andre turister... :( Men det er der nok desværre ikke noget at gøre ved. Vi har fundet et stort center, der handler mærkevarer til discount priser. Det ligger lige ved Ground Zero, og hedder 21 Century. Det er meget fedt, men der er virkelig også mange mennesker, og tøjet står bare helt i kaos, så det er virkelig svært at finde tålmodigheden til at kigge ordentligt. Vi har ikke fundet så meget derinde udover parfume og makeup, men det er også fint nok! Jeg tror, at det er et godt sted for tålmodige mennesker, men den kategori går jeg ikke helt ind under... Det kan min mor vist godt skrive under på!

Jeg fik stjålet min morgenkaffe i morges! Ubehagelig oplevelse... Vi sad i en lidt underlig slags kiosk, der dog var kæmpe stor! Man kunne købe alt derinde, og så stod der nogle borde og stole ovre i hjørnet. Jeg havde købt en kold Starbucks kaffe, som man kan købe på flaske og en yoghurt. Jeg kunne ikke lide min yoghurt, så den fik Jonas, og da jeg så ville købe noget andet i stedet for den der yoghurt forlod jeg bordet i et halvt minut. Og så valgte deres cleaning guy at fjerne vores ting og smide alt ud. Han tog også nogle af Jonas' penge. Meget effektiv rengøring, men ikke så smart! Det kostede dem en ny kaffe til mig, fordi jeg slet ikke havde nået at drikke noget af den.

I aftes tog vi til Little Italy for at finde et godt sted at spise. Men da vi kom op af subwayen regnede det sygt meget. Jeg gik ind og købte en parably i butikskæden Duane Reade. Den måtte jeg lægge 13$ for, og da vi så kom ud, stod der en kineser og solgte paraplyer til 3$ - DOH! Men pga. vejret gad vi ikke gå rundt og lede efter en god restaurant, så i stedet valgte vi at gå ned til Katz Delicatessen, som er det sted, hvor "Harry met Sally". Vi havde egentlig ret høje forventninger til stedet, fordi det skulle være rigtig godt. Men jeg var virkelig ikke imponeret! Jonas fik en af deres berygtede sandwiches, som indeed var fyldt med kød...



Men selve konceptet var forvirrende! Ved indgangen får man udleveret en lille lyserød "billet", som man ikke får at vide, hvad man skal med. Og så er der ellers en laaaang counter, som man så skal bestille ved, men man ved ikke rigtigt, hvilken vej "køen" går, og hvor man skal bestille hvad. Menukortet er også godt gemt. Jeg fandt til sidst et bag ved en toaster. Jonas fik bestilt den der kødsandwich, men jeg ville bare have en cheeseburger. Fint nok. Jonas fik sin sandwich kun med kød og brød, ingen salat, tomater eller noget. Dem skal man bestille ved siden af (apparently!), og det står til sidst på menukortet. Det underlige er bare, at de ikke prøver at sælge op på det! Det samme skete ved min cheeseburger. Jeg fik også kun kød, ost og bolle. Fik brokket mig til nogle tomater, men det var så også det. Underligt sted! Den lyserøde billet blev brugt til at skrive på, hvad man havde købt og prisen, og så betalte man den skrevne pris, når man gik ud. SKØRT STED! Det kan jeg altså ikke anbefale. Det var for underligt og irriterende.

Vi var også på verdens fineste McDonald's i dag! Den var virkelig genial. Ovenover døren, hvor man kommer ind, er der en lille "balkon" hvor der sidder en pianist ved et flygel. Han sidder og spiller live, og det giver virkelig en god stemning!



Der var også blomster på bordene og det hele, og bordene og alting var meget pænere end på en almindelig McDonald's. Maden var naturligvis den samme, men det var rigtig sjovt at prøve at opleve noget anderledes! Jeg synes helt sikkert, vi skal indføre pianist på McDonald's Valby! God stil!



Dagens højdepunkt var dog, da vi besøgte Empire State Building her til aften. Jeg havde forberedt Jonas på, at vi nok skulle stå i kø i et par timer, da jeg stod i kø i ca. 2½ timer sidst jeg var deroppe. Så vi havde på en måde lidt udskudt det, da vi troede, at det ville tage latterligt lang tid. Vi blev dog overraskede: der var INGEN mennesker, og vi røg lige igennem. Det har måske noget at gøre med, at det var ret sent, ca. ved 22-tiden, men det var skønt, at vi ikke skulle stå i kø!

Det var utroligt smukt at se byen deroppe fra om aftenen, for alt byens lys så bare sååå pænt ud deroppe fra! Da vi kom derop efter at have kørt i en elevator, der gav propper i ørene (!!!) helt op til 86. etage, blev vi lidt overvældede. Det ser alt for sindsygt ud at stå deroppe og kigge ned, og vi blev begge ramt af en form for højdeskræk. Vores ben rystede, men jeg var dog den første til at gå hen til kanten og kigge ud. Jeg prøvede at lokke Jonas derhen, men han var lidt tilbageholdende. "Okay, jeg gør det nu." sagde han, og så kom han hen. Da vi havde været der lidt, var vi ikke så bange mere, men det er stadig en lidt for vild følelse. Jeg synes, jeg har en sød kæreste, der er lidt bange for højder! :D udsigten var fantastisk.



Nu er jeg ved at blive skør af, at Starbucks spiller jazz, U2 og Bob Dylan hele tiden, jeg må hellere vende næsen hjem mod hotellet. Talk to you soon.

Shopping makes me feel alive...

New York, the city that never sleeps... Men jeg sover en del! Det er udmattende at gå så meget rundt hver dag. Dog er vi også bare dumme turister, der går rundt til ALT, selvom det er 30 blokke væk, hvor New Yorkere bare tager en taxa eller subway'en. I går var vi dog nødsaget til at stå tideligt op for at komme ud til the Woodbury Common Outlets. Og efter vores fiasko med at forsøge at finde derud selv, måtte vi betale de 42$ hver for busturen derud og hjem igen... Very well!

Vi var derude lidt i 11 efter at have kørt i bus i ca. en time. Det var som en lille by, der lå åben for vores fødder. Vi kunne godt glemme alt om at være fornuftige og økonomiske, for vi var kommet til shopping HEAVEN! De fleste kendte mærker havde store butikker derude, hvor det meste var sat mellem 40 og 75 % ned - og der var alt, ens hjerte kunne begære. Jeg var fast besluttet på at finde en taske, som jeg kan bruge på uni, og efter at have gået rundt i timevis forelskede jeg mig i en lækker Prada taske... Som jeg købte! Jeg er SÅ glad for den. Den er stor, smuk, praktisk og bare generelt fantastisk! Jeg beskytter den som en lille baby.

Udover tasken købte jeg også nogle meeega fede Nike sko og tilhørende shorts i meget skrigende pink, som jeg har planer om at skulle træne i, når vi igen kommer hjem til lille Danmark. Jeg købte også en sød nederdel i French Connection (jeg er gået helt amok med nederdele herovre!). Det var sådan set det... Det er lidt svært med de store mærker som Gucci, Versace, Hugo Boss, Channel og Calvin Klein, for selvom de laver noget mega flot tøj, så er det bare som om, at man skal være lidt ældre end mig for at gå i det. Så jeg fik ikke rigtig købt noget tøj. Men mine buys kan ses herunder:



Jonas gik lidt mere amok end mig. Det er også snyd, for de ovenstående mærker laver meget federe herretøj! Snyd, snyd, snyd. :D Han købte de flotteste Calvin Klein cowboybukser. Calvin Klein herovre er i forvejen billigt, da det er et amerikansk mærke, og da det s yderligere var sat ned ude i Woodbury var det bare latterligt billigt. Han købte også nogle shorts i Ralph Lauren og endnu et par i Nike, og et par Rayban solbriller. Og så gik han helt amok i Kenneth Cole, som også er et amerikansk mærke, der ikke har slået igennem i Danmark (endnu), men det er virkelig flot. Her købte han endnu et par shorts, et bælte, en t-shirt og tre par sko. Det er sgu en lækker mand, jeg har fået mig! :D



Meeen, the madness stopper ikke her! Selvom alting er lidt dyrere inde i New York end ude i Woodbury, så bruger vi stadig en del penge herinde. I dag forelskede jeg mig helt vildt i en NOOK. Og nu tænker du sikker: hvad f*** er det!? Men det er nok den smarteste gadget siden mobiltelefonen - og alle bruger dem i NY! Det er en lille dims, som er i en størrelse mellem en iPhone og en iPad. Altså, en lille sag. På den kan man have 1500 e-bøger!

Skærmen er lavet på en sådan måde, at lyset ikke forstyrrer øjnene, når man læser. Den er super praktisk, og man kan lægge alt i pdf-format ned på den! So I figured, at den bliver super smart at have, når jeg starter på uni! Alt materiale, som vi får i pdf-format, kan man bare lægge ned på den, og så bliver tasken ikke så tung, og man kan læse i bussen og toget osv. Der er også Sudoku på! :D Lige nu ligger den på hotellet og lader op, og jeg kan ikke vente til at skulle prøve den senere!



I dag var vi på Museum of Modern Art, bedre kendt som MoMA. Det er et fantastisk museum! Vi var især vilde med deres popart udstillinger. Ellers har vi ikke rigtigt lavet det store i dag. Ud over at sove længe! Jeg var helt ødelagt efter at have shoppet i 10 timer i går! :D Nu vil jeg skrive en masse postkort til lille Danmark! Talk to you soon.

Where the F*** is Woodbury!?!

Så kom vi til New York! Endelig. Turen gik fint, og vi fandt ud til Hotellet uden problemer (ok, vi tog en taxi, but still!) Vores værelse er ret lille. Der er lige plads til en Queens size bed, en lille kommode med et gammelt tv, en airconditioner, et køleskab og en håndvask. Og ja, vi har ikke noget badeværelse! Det er nemlig til deling ude på gangen. Jeg havde frygtet det utroligt meget, fordi man jo ikke kan være helt sikker på, hvad man får, men faktisk er vores delebad og -toilet ganske pænt og rent!

Det er dog ikke så great, når man står og venter og venter på at komme derud, når der er optaget, og franskmanden derinde vælger at putte så meget papir i, at toilettet stopper, og er fyldt med brunt vand... Så kan man godt blive lidt træt af det! Eller når man står og venter, og tænker på, at i stedet for at lave et stort badeværelse (ja, det er nemlig utroligt stort), så kunne de ligeså godt have lavet to små... Men det er helt ok, vi bor billigt midt på Manhattan, en blok fra Empira State Building!

på vores hotelværelse kan man få trådløst internet, og ifølge hotellets hjemmeside kan man få Wireless internet for a modest fee. Jaja, modest fee, my a**, en halv time koster 3$. Og det er jo sådan set fair nok (selvom det i min verden ikke går ind under betegnelsen "modest fee"), men faktisk kan vi ikke få det, for hvis man ikke er amerikansk statsborger, skal man have en PayPall-konto, og den kan man ikke oprette, med mindre man er på nettet - smart!


Vi er på Starbucks hver morgen for at drikke morgen-kaffe, og her er der internet gratis, så det bruger vi i stedet for det på hotellet! Når man bestiller på Starbucks skal man fortælle, hvad man hedder. Når jeg i Danmark skal sige mit navn, skal jeg gerne gntage det 3-4 gange og tilmed stave det. Her siger jeg bare mit navn, og så ved de lige, hvad jeg mener. Billedet ovenover is just proving my point! I looove you, New York!


Vi var inde i en stor bogbutik, og her havde de "Summer sale". Bøger i USA er jo generelt super billige i forhold til i Danmark, så det var jo fantastisk at være på summer sale! Og ikke for at være politisk, men det er da lidt sejt, at det var Ayn Rand bøger, der havde fået den mest fornemme plads! :D Jeg endte dog med at købe George Orwells Animal Farm, men indtil videre har jeg været for træt til at gå i gang...

I går havde vi planlagt at vi ville besøge den store Outlet by, Woodbury Common, som alle snakker helt om. Hotellet ville hjertens gerne planlægge vores tur derud (fordi det ligger ca. en time væk fra New York), men det kostede 42$ pr. person. Så blev jeg kritisk, for jeg var sikker på, man kunne komme derud selv billigere. Så Jonas undersøgte det under vores Starbucks-besøg, og vi kunne komme derud med tog. Så vi tog toget derud, og det kostede os 9$ hver, så det var gode penge at spare...

På vej i toget derud blev vi dog nervøse for, om det var helt rigtigt, det vi havde gang i. Og efter at have kørt i tog i ca. en time stod vi af på en meget ensom station ude i en stor skov. Vi gik dog et godt stykke, for vi fandt et skilt mod "Woodbury". Da vi nåede frem var vi kommet til byen Woodbury, og ikke Outlet-byen! DOOOH! Der var så absolut ingenting der udover en brandstation og et posthus. Vi fandt også skiltet:



Hvilket jo var komisk i sig selv, for selvom det ikke betyder det, var det bare komisk, at vi ledte efter et Outlet, og så fik dette skilt. DOH! Så vi måtte jo tage toget tilbage til New York igen, og havde dermed brugt 36$ til sammen på ca. ingenting.

Efter denne ubeagelige oplevelse besøge vi Times Square! Og det er jo det, der for de fleste er det rigtige New York. Vi var inde i M&M's World, som er et stort center fyldt med ALT muligt med M&M's på. Der var så mange mennesker, at min tålmodig hurtigt blev opbrugt og jeg blev - for at sige det pænt - pisse sur, og stormede ud (jeg hader big crowds). Til gengæld gik vi så ind i en butik, der hedder Forever 21, og der fandt jeg 3 helt fantastiske nederdele, og så blev jeg glad igen! :D

Vi spiste på en skøn sushi-restaurant i går, og det var virkelig dejligt. Jeg elsker at være på ferie med min søde kæreste! :D

Men nu har jeg drukket min Caramel Frappuccino, og vi skal tilbage til hotellet med vores comptere, og så tager vi ud for at se Frihedsgudinden og Ellis Island! Talk to you soon.

Shoe designer at Nelly.com!

Siden jeg stod op, har jeg hygget mig inde på Nelly.com med at designe sko! De har nemlig en lille konkurrence igang, hvor man skal designe en sko. Denne sko kan de andre brugere så stemme på, og den sko, der har fået flest stemmer, vinder! 1. præmien er et rejsegavekort på 20.000 kr., den sko man har designet, et gavekort til Nelly.com på 10.000 kr., en gaveæske fra Pieces til en værdi af 5.000 kr. og så bliver ens sko selvfølgelig solgt på Nelly.com i ens eget navn! Det er jo for crazy... Så deltag i konkurrencen her!

Så i dag har jeg designet 4 par sko! Og det har været meget sjovt... Jeg har valgt selv at finde et mønster, i stedet for at tage de dyre- og skindprint, som Nelly.com har stillet til rådighed. Udfaldene er blevet ok, synes jeg, og det er nu egentlig meget sjovt!



Jeg er selv mest til parret i øverste venstre hjørne, og det er da også det par, der har fået flest stemmer so far! Der er et hav af muligheder inde på siden, og jeg synes helt sikkert, at det er en mega fed konkurrence, som alle burde deltage i!

Jeg ville også blive super glad, hvis nogen ville stemme på mine sko, så jeg er tættere på at vinde præmier! :) Hvis I vil stemme, så kan I bare klikke her! Husk, at man kan vælge, hvor mange stjerner, man vil give, og det antal stjerner, man vælger, svarer til de points, man får! Enjoy!