7.27.2010

I'm in a New York state of mind...

I know what I'm needing
And I don't want to waste more time
I'm in a New York state of mind...

Sådan synger Billy Joel i sin hyldestsang til New York. Om lidt under to uger skal jeg tilbage, endelig tilbage, til fabulous New York City. Nærmere betegnet Manhattan. Manhattan med sin altoverskyggende arkitektur, de fantastiske skyskrabere i massevis, hvor The Yellow Cabs smyger sig gennem den øvrige trafik, samler op, sætter af igen og igen. Hvor glamourøse New York Gals kommer gående med poser fulde af dagens mode-indkøb, hvor business-folk hastigt stryger forbi med en Starbucks kop i hånden, og hvor turister med deres kameraer forsøger at fange denne pulserende by på film.
Byen, hvor det ikke er ualmindeligt at en limousine holder lige ved siden af en sovende hjemløs. Hvor den summende lyd af helikoptere ikke er en seværdighed, og hvor du altid kan høre en sirene fra en ambulance i nærheden. Byen, der samler alle og alligevel splitter op, for her findes alle former for folk, og subkulturerne lever i bedste velgående.

Dette bliver mit andet møde med New York, men jeg kan allerede afsløre, at det ikke bliver det sidste. Jeg har brugt min dag på at læse i min New York City Guide, som jeg fik fingrene i i går. Og her til aften har jeg set en masse Sex and The City afsnit, og det har virkelig fået mig i et New York state of mind...

Jeg kan ikke vente til at introducere min kæreste til New York. Og selvom jeg ved, han vil forelske sig med det samme, er jeg ikke det mindste jaloux. Jeg glæder mig for crazy til at skulle nyde The Big Apple med ham i 14 dage. Vi har fundet et lille hotel nær Broadway, 5th Ave og Empire State Building. Det bliver ikke den vilde luksus, men altså, Location is everyting, right?

Jeg er dog også ved at over min urge to shop, for tiden. Jeg kigger på alle mulige forskellige mode-sider konstant, jeg har virkelig brug for at shoppe - NU. Men jeg gemmer mine penge til New York, og så skal den virkelig have hele armen. Jeg er fast besluttet på, at jeg skal finde en helt fantastisk taske i New York, som skal følge mig i mine 5 år på jura-studiet, som jeg starter på her sidst i august, that is, hvis jeg kommer ind. Krydser fingre.

God nat til alle de andre natteravne out there, denne her vil dog snart finde sin seng, eftersom i morgen er endnu en work-day.

No comments:

Post a Comment