DRAMA on a Tuesday night...

Bedst som jeg endelig var kommet op på cyklen efter ca. 8 timers arbejde, fandt jeg en mand liggende på cykelstien. Jeg stivnede på cyklen, parkerede den og gik langsomt hen for at undersøge ham: han lå som om, han bare var faldet i søvn, mens han havde cyklet, så cyklen lå sådan mellem hans ben, og ellers fyldte han bare resten af cykelstien. Han lignede en fra Indien. Jeg råbte flere gange "er du okay?" men fik intet svar. Han trak dog vejret, så jeg slap for mund-til-mund og hjertemassage - thank God!
Jeg overvejede et kort øjeblik at cykle hjemad og overlade "lorten" til den næste, der kom cyklende. Men eftersom klokken var 01:30 en tirsdag nat, og vejen lå mere eller mindre øde, kunne jeg ikke lige være mig selv bekendt, hvis jeg bare var skredet. Så jeg holdt lidt afstand fra ham, og foretog mig mit livs første opkald til 112, hvor jeg fik fat på en noget kedelig (og jysk!) alarm-mand. Han lød ikke spor interesseret i det, jeg havde at fortælle, og stillede mig alle mulige mærkelige spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på, som: "er han beruset?" og "har han ondt nogle steder?" efter jeg havde fortalt ham, at jeg ikke kunne komme i kontakt med ham, at jeg bare havde fundet ham ligge og at han trak vejret. Well, alarmcentralen kunne ikke lige arbejde videre med det, så jeg blev stillet om til politiet, efter spørgsmålet: "Er det i Københavns kommune?" Well, yeah?! (Jeg troede, de havde sådan en tracker på telefonopkald, så de kan se, hvor man ringer fra!?)
Well, efter at have snakket med politiet, der ville sende en vogn med det samme, blev jeg bedt om at vente på stedet, indtil de dukkede op. Mens jeg stod og ventede, forsøgte manden så at komme op at sidde, og igen gik jeg hen for at spørge, om han var okay. Det viste sig, han ikke forstod et ord dansk, og kun snakkede et gebrokkent engelsk. Jeg spurgte ham, om han havde ondt nogle steder, hvortil han svarede: "I hurt in my heart." Jeg tænkte, han måske havde noget med hjertet og gav ham en hånd, så han kunne komme op at sidde. Men da han endelig kom op, begyndte han at kysse min hånd igen og igen, mens han sagde:

You're my darling angel

Det kunne jeg ikke lige med, så jeg trak min hånd til mig og sagde:

Don't do that!

Og så gik jeg et stykke væk for at vente på politiet. Jeg kunne høre ham i baggrunden, hvor han hele tiden sagde:

Come back to me, Angel, you're my darling angel...

Well, great! Da politiet endelig kom og fik mit navn og person-nr. til deres dagsrapport, kunne jeg endelig cykle hjem. What a night!